Ældre kan også udvikle afhængighed, men deres udfordringer bliver ofte overset, fordi tegnene let forveksles med “naturlig” aldring, sorg eller kronisk sygdom. I praksis ser vi både mennesker, der har levet med et problem i mange år, og andre hvor afhængigheden først opstår sent i livet, fx i kølvandet på pension, tab, ensomhed eller smerter. Denne artikel giver et nøgternt, håbefuldt blik på ældre og afhængighedsproblemer: hvordan de kan vise sig, hvorfor de kan være svære at opdage – og ikke mindst, hvilken behandling og støtte der virker.
Når afhængighed viser sig sent i livet hos ældre
Afhængighed hos ældre er ikke et nichefænomen. Overgangen til pension kan ændre hverdagsstruktur og sociale relationer, og mange oplever øget ensomhed eller meningsløshed. Alkohol kan snige sig ind som “hjælp” til søvn og humør, og stærke smertestillende midler eller beroligende piller kan gradvist fylde mere i hverdagen. Dertil kommer, at kroppen med alderen tåler mindre, så det der tidligere var “moderate” mængder, kan blive problematisk.
Tegnene er ofte subtile og kan misforstås: faldtendens, svimmelhed, hukommelsesbesvær, ustabil søvn, maveproblemer, irritabilitet eller social tilbagetrækning. Blandingsbrug – fx alkohol sammen med benzodiazepiner eller stærk smertemedicin – kan forværre både fysiske og kognitive symptomer. Skam og en generationserfaring med at “klare sig selv” gør, at mange ældre ikke spontant beder om hjælp, og pårørende kan tøve af respekt eller usikkerhed.
Et realistisk eksempel: Efter sin kones død begyndte Erik på 74 at drikke mere vin “for at falde til ro” og fik sovemedicin via lægen. Familien blev bekymret for begyndende demens, men en skånsom samtale og en målrettet screening viste et risikofyldt alkoholforbrug kombineret med medicin, der øgede fald- og forvirringsrisikoen. Med støtte fra praktiserende læge, hjemmepleje og kommunens rusmiddelcenter fik Erik en plan for langsom nedtrapning, justering af medicin og nye daglige rutiner. Pointen er, at en værdig, åben dialog og tidlig opsporing kan gøre en afgørende forskel.
Behandling der virker: skræddersyet støtte og håb
God behandling til ældre tager højde for helheden: krop, sind og hverdagsliv. Tempoet er ofte roligere, med korte, tydelige aftaler, gentagelser og skriftlige opsummeringer. Syns- og høreudfordringer, kognitiv sårbarhed og somatiske sygdomme skal tænkes med, ligesom sorgbearbejdning og eksistentielle spørgsmål. Medicinsk behandling kan i nogle tilfælde være relevant (fx ved alkoholafhængighed), men bør altid vurderes nøje i samarbejde med egen læge pga. mulige interaktioner og ændret stofskifte med alderen.
Psykologiske metoder som motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi fungerer godt, når de tilpasses hverdagen og det tempo, den ældre kan overskue. Gruppeforløb med jævnaldrende kan mindske skam og give genkendelse, mens individuel støtte giver plads til skræddersyede mål – fra forsigtigt forbrugsskifte til fuld afholdenhed. Praktisk hjælp betyder meget: transport til samtaler, telefonopfølgninger, støtte til døgnrytme, ernæring, søvn, motion og meningsfulde aktiviteter. En medicingennemgang kan reducere risikofyldte kombinationer, og gradvis nedtrapning af afhængighedsskabende medicin kan planlægges sikkert.
Samarbejdet på tværs er centralt: kommunens rusmiddelbehandling, praktiserende læge, hjemmepleje, pårørende og eventuelt frivillige netværk. Mange kommuner har tilbud målrettet ældre og tilbyder anonym rådgivning, og forebyggende hjemmebesøg kan være en god indgang. Erfaring viser, at bedring er mulig i alle aldre: Nogle reducerer eller stopper forbruget, andre opnår større stabilitet og livskvalitet med færre tilbagefald og bedre helbred. For pårørende kan små greb gøre en stor forskel: tal i et roligt øjeblik, brug jeg-budskaber, undgå bebrejdelser, og tilbyd at følge med til lægen eller et uforpligtende møde i rusmiddelcentret.
Det er aldrig for sent at få det bedre. Afhængighed hos ældre er hverken et karakterbrist eller et uundgåeligt vilkår ved alderdom – det er et behandlingskrævende problem, der kan mødes med respekt, viden og virksomme redskaber. Hvis du selv, en pårørende eller en borger i dit arbejde kæmper med alkohol eller medicin, så tag det første skridt: kontakt egen læge eller kommunens rusmiddelcenter for en uforpligtende samtale. Håb begynder ofte med en stille, åben samtale om det, der er svært.