At række ud efter hjælp til et alkoholproblem er ikke et tegn på svaghed, men på handlekraft. Alkoholmisbrug er en behandlingskrævende tilstand, der kan ramme alle – og der findes veldokumenterede, gratis og tilgængelige behandlingstilbud i hele Danmark. Denne artikel giver et overblik over, hvad du kan forvente i et behandlingsforløb, og hvordan du – som borger, pårørende eller fagperson – kan finde vej til den rette hjælp.
Behandling af alkoholmisbrug: hvad du kan forvente
Når du tager kontakt til et alkoholbehandlingssted, starter forløbet typisk med en uforpligtende samtale og en udredning. Her taler I om dit forbrug, din trivsel, dit helbred og dine mål – uanset om målet er reduktion eller fuldstændig afholdenhed. Mange steder bruger man anerkendte screeningsredskaber som AUDIT, men vigtigst er, at du bliver mødt respektfuldt og trygt. Du har ret til behandling uden egenbetaling, og i mange kommuner kan forløbet påbegyndes anonymt. Sammen lægger I en plan, der passer til din hverdag og dine værdier.
Behandlingen kombinerer ofte samtaleterapi og medicinsk støtte efter behov. Motivationssamtaler (MI) og kognitiv adfærdsterapi (KAT) bruges til at styrke handlemuligheder, forebygge tilbagefald og arbejde med triggers og vaner. Ved fysisk afhængighed kan en planlagt afrusning være nødvendig, ofte med lægelig vurdering og eventuelt kortvarig medicin mod abstinenser. Der kan også tilbydes lægemidler, som kan understøtte målet, fx disulfiram (Antabus), naltrexon, acamprosat eller nalmefen, altid i kombination med samtaler. Thiamintilskud (B1-vitamin) kan være relevant for at forebygge mangler hos nogle med langvarigt overforbrug.
Forløbets rammer tilpasses: Nogle har gavn af individuelle samtaler, andre af gruppeterapi eller familie-/pårørendeforløb. Det er almindeligt at inddrage pårørende, hvis du ønsker det – både for at styrke netværket og for at give familien viden og redskaber. Efterbehandling og tilbagefaldsforebyggelse er centrale elementer: I arbejder med en konkret plan for risikosituationer, krisehåndtering og hurtig kontakt til behandler ved behov. Et tilbagefald er ikke et nederlag, men data til at justere kursen. Mange supplerer med peer-støtte (fx AA eller lokale netværk) eller digitale værktøjer til registrering og struktur i hverdagen.
Veje til hjælp: fra anonym rådgivning til behandling
Der er flere indgange til hjælp, og du kan selv henvende dig direkte til kommunens alkoholbehandling. Mange steder tilbyder anonym telefonrådgivning og chat, hvor du kan stille spørgsmål og afklare dine muligheder, før du giver personlige oplysninger. Din egen læge kan også hjælpe med henvisning og vurdering af helbredsmæssige risici. For pårørende findes målrettede tilbud, der giver viden, støtte og sparring – både individuelt og i grupper. Lovgivningen sikrer gratis behandling og hurtig opstart, typisk inden for få uger.
Søg akut hjælp ved tegn på alvorlig abstinens: forvirring, kramper, udtalt rysten, feber eller påvirket bevidsthed – ring 112 eller kontakt lægevagten/1813 afhængigt af din region. Gravide, der drikker, bør kontakte egen læge eller jordemoder med det samme; hjælpen er omsorgsfuld og uden moraliserende tone. Du behøver ikke “ramme bunden” for at få hjælp – jo tidligere, desto bedre. Et eksempel fra praksis: En 42-årig mand startede med en anonym chat, fik en tid i kommunens alkoholbehandling ugen efter og lagde sammen med behandleren en plan for trinvist at reducere forbruget, kombineret med naltrexon og ugentlige samtaler.
Gør det konkret: Skriv ned, hvordan og hvornår du drikker, og hvad du gerne vil opnå på kort og lang sigt. Overvej om en ven eller pårørende skal med til første samtale. Spørg ind til anonymitet, tavshedspligt og muligheder for fleksible tider eller videomøder, hvis din hverdag er presset. Passer tilbuddet ikke, har du ret til at bede om at prøve et andet – det vigtigste er et trygt match. For fagfolk kan tidlig opsporing (fx korte samtaler i almen praksis, jobcentre og socialpsykiatri) og en “varm overlevering” til alkoholbehandlingen gøre en afgørende forskel.
Der er effektiv hjælp at få, og mange oplever markante forbedringer i helbred, relationer og livskvalitet, når de tager første skridt. Uanset om målet er at drikke mindre eller at stoppe helt, kan en faglig, empatisk indsats skabe ro, retning og håb – for både den drikkende og de pårørende. Tag kontakt til din kommunes alkoholbehandling, din egen læge eller en anonym rådgivning i dag; du behøver ikke stå alene, og vejen ud er oftest kortere, end den føles.