Blandingsmisbrug – at bruge flere rusmidler samtidig eller i overlap – er langt mere udbredt, end mange tror. Det kan se meget forskelligt ud: alkohol med benzodiazepiner, opioider og kokain, eller receptmedicin blandet med cannabis og amfetamin. Fælles for forløbene er, at de er komplekse, men ikke håbløse. Med sikkerhed i fokus og en integreret, helhedsorienteret indsats kan mennesker komme sig, stabilisere hverdagen og genfinde retning.
Hvad er blandingsmisbrug, og hvorfor opstår det?
Blandingsmisbrug betyder, at man anvender to eller flere rusmidler i samme periode – ofte for at forstærke, dæmpe eller udjævne effekter. Nogle bruger et stimulant (fx kokain) for at holde sig i gang og et dæmpende middel (fx alkohol eller benzo) for at falde ned igen. Andre supplerer receptpligtige smertemidler med alkohol for at håndtere smerte eller søvn. Mønstret er sjældent tilfældigt; det følger ofte en logik, som giver mening for den enkelte i øjeblikket.
Der er mange årsager til, at blandingsmisbrug opstår. For nogle er det en form for selvmedicinering ved angst, søvnbesvær, traumer eller ubehandlede psykiatriske tilstande som ADHD eller bipolar lidelse. Andre oplever, at ét stof udløser bivirkninger, som et andet stof midlertidigt kan “rette op” på. Sociale faktorer – stress, ensomhed, utryghed, ustabil bolig eller arbejdspres – spiller også ind, ligesom tilgængelighed og gruppepres i bestemte miljøer.
Risikoen ved blandingsmisbrug er markant højere end ved brug af ét stof. Alkohol og benzodiazepiner kan forstærke hinandens sløvende effekt, og sammen med opioider øges risikoen for vejrtrækningsstop og overdosis. Stimulant + depressivt stof “neutraliserer” ikke hinanden – effekterne bliver blot mere uforudsigelige for hjerte, hjerne og vejrtrækning. Det er vigtigt at aflive myten om, at blanding er et udtryk for “svag vilje”; forskning og erfaring fra behandling viser, at det ofte er et forsøg på at løse reelle problemer med midler, der desværre skaber nye.
Veje til behandling: integreret, sikker støtte
Første skridt er sikkerhed og en samlet vurdering. Et godt forløb starter med en tryg, ikke-dømmende samtale, som kortlægger hvilke stoffer, mængder, varighed, somatisk og psykisk helbred, medicin, søvn, netværk og mål. Lægelig vurdering kan omfatte EKG (fx ved methadon), blodprøver (lever/nyrer), infektionsscreening og vurdering af abstinensrisiko, særligt ved alkohol og benzo, hvor abrupt stop kan være farligt. I Danmark har du behandlingsgaranti inden for 14 dage i kommunal misbrugsbehandling; akutte forløb prioriteres hurtigere.
Farmakologisk støtte tilpasses blandingsmønsteret. Ved opioidafhængighed anbefales substitutionsbehandling med buprenorphin eller methadon, kombineret med udlevering af naloxon til pårørende og borger for at forebygge overdosis. Ved alkoholafhængighed kan naltrexon, acamprosat eller disulfiram være relevante, mens benzodiazepiner kræver langsom, planlagt nedtrapning for at undgå kramper og svær uro. Der findes ingen godkendt substitutionsbehandling for stimulanter, men man kan målrette søvn, angst, depression, ADHD og cravings, så behovet for stimulant mindskes. Planen bør løbende justeres, fx ved skift i stofmønster, graviditet, smertebehandling eller bivirkninger.
Den psykosociale indsats binder det hele sammen. Motiverende samtaler (MI) og kognitiv adfærdsterapi (KAT) hjælper med at forstå triggere, håndtere cravings og bygge nye strategier. Contingency management kan støtte små skridt i den ønskede retning, og traumeinformeret praksis øger trygheden. Pårørende kan inddrages via fx CRAFT for at styrke samarbejdet uden skam og konflikter. Parallel støtte til bolig, økonomi, beskæftigelse og netværk er ofte afgørende – ligesom skadesreduktion: sprøjteudlevering, test, safer use-råd og adgang til naloxon og, hvor relevant, fixerum. Målet er stabilitet, sundhed og livskvalitet – uanset om vejen går via skadesreduktion, gradvis reduktion eller fuldstoffrihed.
Blandingsmisbrug er komplekst, men mennesker kommer sig hver dag med den rette hjælp. Nøglen er en tryg alliance, hvor sikkerhed, medicinsk støtte og målrettet psykoterapi går hånd i hånd – og hvor pårørende og netværk bliver medspillere. Hvis du eller en af dine kære står midt i et blandingsmisbrug, så ræk ud til din kommunale misbrugsrådgivning eller egen læge. Der er hjælp at få, og du behøver ikke gøre det alene.