At leve med både en psykisk lidelse og et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer kan føles som at skulle løse to puslespil på én gang – med brikker, der ligner hinanden og hele tiden flytter sig. Dobbeltdiagnose betyder, at en person har en rusmiddelrelateret lidelse og en psykisk lidelse samtidig, for eksempel angst og cannabisafhængighed, bipolar lidelse og alkoholafhængighed eller PTSD og opioider. Det er komplekst, men ikke håbløst: Med integreret, koordineret behandling kan symptomerne dæmpes, funktionsniveauet øges og livskvaliteten forbedres.
Dobbeltdiagnoser: hvad er det, og hvad hjælper?
Dobbeltdiagnoser opstår ofte, fordi psykiske symptomer og rusmidler kan forstærke hinanden. Nogle bruger alkohol eller stoffer til at dulme uro, søvnløshed eller traumeminder; andre oplever, at et længerevarende forbrug udløser eller forværrer angst, depression eller psykose. Det kan være svært at afgøre, “hvad kom først?”, men i praksis er det vigtigere at forstå, hvordan tilstandene spiller sammen her og nu, så behandlingen kan målrettes begge dele.
Et godt udgangspunkt er en grundig udredning, hvor man systematisk spørger til psykiske symptomer, forbrugsmønstre, traumehistorik, somatisk helbred, medicin og netværk. I rusmiddelbehandlingen bruges ofte screeningsredskaber som AUDIT og DUDIT, og i psykiatrien kan man vurdere for eksempel depression, ADHD, PTSD eller bipolar spektrum. Der bør også laves risikovurdering (selvskade, abstinenser, overdosis) og plan for sikkerhed og støtte. Når billedet er tydeligt, kan behandlingen skræddersys: Hvad skal stabiliseres først? Hvilke mål er vigtigst for dig?
Forskning og praksiserfaring peger på, at det hjælper at behandle begge tilstande samtidig. Motivationsarbejde og skadesreduktion kan gå hånd i hånd med evidensbaserede terapier som kognitiv adfærdsterapi (KAT), dialektisk adfærdsterapi (DAT), mentaliseringsbaseret terapi, ACT og traumefokuseret behandling, når det er relevant og sikkert. Medicinsk kan lægemiddelassisteret behandling (fx buprenorphin eller metadon ved opioidafhængighed, tilbagefaldsforebyggende medicin ved alkohol) kombineres med psykofarmaka for angst, depression eller stabilisering, altid med opmærksomhed på interaktioner. Små skridt tæller: bedre søvn, færre konflikter, mindre forbrug, mere struktur – og gradvis genopbygning af håb.
Integreret behandling: samarbejde der virker
Integreret behandling betyder, at rusmiddelbehandling og psykiatri arbejder sammen som ét samlet forløb med fælles mål, fælles plan og tydelige roller. I Danmark involverer det typisk et kommunalt rusmiddelcenter og regional psykiatri, ofte med samtykke til informationsdeling, faste samarbejdsmøder og en gennemgående kontaktperson eller case manager. Målet er, at du som borger eller pårørende oplever én sammenhængende indsats frem for at blive sendt frem og tilbage mellem systemer.
I praksis kan et integreret forløb se sådan ud: En 28-årig med svær angst og dagligt cannabisforbrug får en fælles plan, hvor psykoedukation og KAT for angst kører parallelt med motivationssamtaler og konkrete strategier til at nedtrappe forbruget. Der lægges en kriseplan for panikanfald og en aftale om hurtig kontakt ved tilbagefald. Samtidig vurderer psykiateren, om SSRI eller anden medicin er relevant, mens rusmiddelbehandleren følger søvn, triggere og netværk. Når begge spor rykker – selv i små tempi – bliver tilbagefald kortere og mindre voldsomme, og funktionsniveauet stiger.
Samarbejdet virker bedst, når der er fleksibilitet i intensitet og ramme: ambulante samtaler, gruppeforløb, dagbehandling, medicinsk støtte, stabil afrusning eller kortere indlæggelser, alt efter behov. Pårørende og peers kan være afgørende støtter, hvis du ønsker det. Som borger kan du gøre tre ting for at hjælpe processen: 1) bed om et fælles møde mellem rusmiddelbehandling og psykiatri, 2) giv samtykke til koordinering, så du undgår at skulle fortælle din historie igen og igen, og 3) vær åben om dine mål (for eksempel mindre forbrug, bedre søvn, tilbage til arbejde/uddannelse). Husk dine rettigheder: Du kan kontakte dit kommunale rusmiddelcenter direkte uden henvisning; der er behandlingsgaranti på at komme i gang hurtigt, og alkoholbehandling er gratis og kan tilbydes anonymt i mange kommuner. Der er hjælp at få – og du behøver ikke stå alene.
Dobbeltdiagnoser kræver ikke dobbelt så meget viljestyrke, men en dobbeltfokuseret indsats, hvor behandling af psykisk lidelse og rusmiddelproblemer går hånd i hånd. Når indsatserne koordineres, stiger chancen for, at forløbet giver mening, og at hverdagen gradvist bliver mere stabil og bæredygtig. Ræk ud – til dit rusmiddelcenter, din egen læge eller psykiatrien – og bed om et integreret forløb. Der findes veje videre, også når det hele har været svært længe.