Digitale løsninger fylder stadig mere i dansk rusmiddelbehandling. For mange er det en hjælp at kunne få støtte, viden og kontakt til behandlere uden at skulle møde op fysisk hver gang. I denne artikel ser vi på, hvad digitale tilbud kan, hvor de gør størst nytte, og hvordan de kan bruges trygt og effektivt – som et supplement til den menneskelige kontakt, der altid er kernen i god behandling.
Hvad digitale løsninger kan i rusmiddelbehandling
Digitale løsninger kan sænke barrierer for at søge hjælp. Det kan være lettere at tage den første samtale via video eller en chat, end at møde op et ukendt sted. For andre er fleksibilitet afgørende: at kunne arbejde med øvelser om aftenen, få en påmindelse midt i en sårbar situation, eller have støtte lige ved hånden i lommen. Digital støtte kan dermed være med til at fastholde håb og kontinuitet mellem fysiske aftaler.
I praksis spænder digitale tilbud bredt: fra korte online-screeninger og selvtests, til sikre beskeder med behandleren, målrettede læringsmoduler om cravings og tilbagefaldsforebyggelse, og strukturredskaber som dagbøger og handleplaner. Nogle forløb bruger såkaldt “blendet behandling”, hvor samtaler i klinikken kombineres med app-baseret træning, videoer og øvelser mellem møderne. For pårørende kan digitale fora og informationsmoduler mindske afmagt og gøre det lettere at støtte klogt.
Forskningen peger på, at digitale interventioner – særligt kognitivt adfærdsterapeutiske forløb og motiverende, skræddersyede beskeder – kan forbedre fastholdelse og reducere forbrug for en del mennesker, især ved let til moderat problemniveau. Resultaterne bliver ofte bedst, når det digitale kobles til en fast behandlerrelation og en tydelig plan. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på digital ulighed: ikke alle har udstyr, ro eller dataadgang, og nogle foretrækker – med rette – at alt foregår ansigt til ansigt. Pointen er valgmuligheder, ikke erstatninger.
Tryg og effektiv støtte: apps, video og data
Apps kan fungere som et personligt støtteværktøj i hverdagen. Typiske funktioner er daglige check-ins, registrering af forbrug og følelser, øvelser til at håndtere cravings, og påmindelser om søvn, mad og pauser. Mange apps tilbyder at bygge en konkret plan: Hvad gør jeg, når jeg får trang? Hvem kan jeg kontakte? Hvilke strategier virker for mig? Når appen er koblet til et behandlingsforløb, kan øvelser og data tilpasses præcis det, man arbejder med i terapien.
Videosamtaler kan gøre det lettere at få hjælp, når transport, arbejde, børnepasning eller helbred gør det svært at møde op. Erfaringer fra kommunale tilbud og regionernes videoløsninger viser, at aflysningsraterne ofte falder, og at pårørende lettere kan deltage. Tryghed skabes ved enkle aftaler: brug af sikre platforme, et roligt og privat rum, og en plan for, hvad der sker, hvis forbindelsen ryger eller svære følelser opstår. For nogle giver det også mod at starte digitalt og senere overgå til fysiske samtaler.
Data kan bruges klogt og etisk til at forbedre behandlingen. Løbende, frivillige egenrapporter (fx humør, søvn, cravings) kan give både borger og behandler et overblik over mønstre: Hvornår er risikoen størst? Hvad hjælper? Simple dashboards kan advare tidligt, så man kan justere indsatsen, før et tilbagefald vokser. Det kræver tydelig information om samtykke, datasikkerhed og formålet med at samle oplysninger – i overensstemmelse med GDPR. Når brugere og pårørende inddrages i design og valg af løsninger, stiger både tillid og effekt. Og der bør findes alternativer, når teknologi ikke er det rigtige.
Digitale løsninger er ikke en erstatning for relationen – de er en ekstra dør ind til hjælpen. For nogle er det et blidt første skridt, for andre en måde at holde fast mellem møderne. Det vigtigste er, at du får støtte på den måde, der giver mening for dig og dine nærmeste. Spørg din kommune eller dit behandlingstilbud, hvilke digitale muligheder der findes, og hvordan de kan tilpasses din hverdag. Håb, viden og tryghed kan også leve på en skærm – når teknologien bruges menneskeligt.