Hvornår skal man søge hjælp? Det korte svar er: tidligere, end de fleste tror. Du behøver ikke “ramme bunden” eller have en diagnose for at tage kontakt til professionel rådgivning. Hvis rusmidler begynder at fylde, skabe bekymring eller stå i vejen for det liv, du ønsker, er det et legitimt tidspunkt at række ud – uanset om du er bruger, pårørende eller fagperson, der er i tvivl.
Tegn på at rusmidler fylder for meget i hverdagen
Et centralt tegn er tab af kontrol. Måske havde du planlagt at drikke eller tage noget “kun i weekenden”, men ender oftere end tænkt med at bruge på hverdage, eller i større mængder end aftalt med dig selv. Du kan opleve øget tolerance (der skal mere til for at opnå samme effekt) eller ubehag, uro og søvnproblemer, når du ikke bruger. Gentagne, mislykkede forsøg på at skære ned er også et klart signal om, at det kan være tid til at få hjælp.
Et andet tegn er, at brugen begynder at kollidere med dine forpligtelser og relationer. Måske kommer du for sent, melder afbud, eller mister interessen for aktiviteter, du før holdt af. Pårørende kommenterer, at de er bekymrede, og du kan tage dig selv i at skjule forbruget, lyve om mængder eller isolere dig. Økonomiske problemer, konflikter i hjemmet og faldende arbejds- eller studiefunktion er hyppige følgetegn – og de fortjener at blive taget alvorligt.
Psykisk trivsel kan også være en indikator. Hvis rusmidler i stigende grad bruges til at regulere følelser – for at falde til ro, sove, “klare presset” eller dæmpe angst – risikerer de at komme til at forstærke netop de problemer, de midlertidigt dæmper. Forskning viser, at tidlig hjælp giver bedre resultater end at vente. Det er en myte, at man skal være “helt afhængig” eller bruge hver dag for at være berettiget til behandling; også episodevis overforbrug, tilbagevendende bingedrikning eller blandingsbrug kan være alvorligt og behandlingskrævende.
Sådan tager du første skridt mod behandling
Start med at sige det højt – til en du stoler på. Det kan være din egen læge, en ven, en kollega eller direkte til kommunens rusmiddelcenter. I Danmark kan du henvende dig selv, uden henvisning, og behandling er gratis. Kommunen skal tilbyde alkohol- eller stofbehandling inden for 14 dage efter henvendelse, og alkoholbehandling kan i de fleste kommuner foregå anonymt. Er du pårørende, har du også ret til rådgivning, selvom den, du er bekymret for, ikke er klar til at søge hjælp.
Forbered dig ved at notere dit forbrug og dine mål: hvornår og hvor meget bruger du, hvad udløser trangen, og hvornår går det godt? Ved første samtale bliver du typisk mødt med en udredning af både forbrug, helbred, trivsel og netværk. Behandlingen tilpasses – fra kort rådgivning til længere forløb, eventuelt med medicinsk støtte og psykosocial behandling som motiverende samtaler (MI) og kognitiv adfærdsterapi (CBT). Pårørendeinddragelse er ofte en nøgle, der øger chancen for varige ændringer.
Har du svært ved at kontakte kommunen, kan du få anonym støtte og overblik hos fx Alkohollinjen på 80 200 500, hos AA/NA, eller hos TUBA, hvis du er ung og fra en familie med alkoholproblemer. For fagfolk kan en gentle, ikke-dømmende screening (fx AUDIT/DUDIT) og en åben invitation til opfølgning være nok til at sætte en ændring i gang. Og husk: Ved akut fare for dig selv eller andre – fx tegn på overdosis, alvorlig abstinens eller selvmordstanker – skal du ringe 112 med det samme.
At søge hjælp handler ikke om at have fejlet, men om at tage sig selv og sine relationer alvorligt. Små, tidlige skridt gør en stor forskel, og vejen behøver ikke være perfekt eller lineær – tilbagefald er ikke et tegn på, at det er håbløst, men en mulighed for at lære og justere. Hjælp er tættere på, end du tror, den er gratis og tilgængelig, og du kan begynde i dag.