Kognitiv adfærdsterapi mod afhængighed

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de mest anvendte og veldokumenterede psykoterapeutiske metoder i behandling af afhængighed. Den bygger på en enkel, men kraftfuld idé: at vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger hænger tæt sammen – og at små, målrettede ændringer kan skabe store forbedringer over tid. Denne artikel giver et klart overblik over, hvad KAT er i en afhængighedskontekst, og viser, hvordan metoden konkret kan hjælpe med at håndtere triggere, dæmpe trang og forebygge tilbagefald. Uanset om du er i behandling, pårørende eller fagperson, er målet at give håb, viden og håndgribelige værktøjer.

Hvad er kognitiv adfærdsterapi ved afhængighed?

Kognitiv adfærdsterapi ved afhængighed handler om at forstå og ændre de tanke- og handlemønstre, der fastholder brugen af alkohol, stoffer, medicin eller andre vaner med afhængighedspotentiale. I praksis betyder det, at man sammen med en behandler undersøger: Hvad sker der lige før, under og efter, at jeg bruger? Hvad tænker jeg, føler jeg, og hvilke konsekvenser får det? Denne funktionelle analyse gør problemerne mere konkrete og synlige, så du kan arbejde målrettet med dem i overskuelige skridt.

KAT er struktureret og tidsafgrænset. Forløb kan være individuelle eller i gruppe og omfatter typisk hjemmeopgaver, øvelser og registreringer mellem sessionerne. Det kan fx være at føre log over situationer med høj risiko, træne nye mestringsstrategier eller udfordre automatiske tanker som “jeg kan ikke klare dette uden at drikke”. Den aktive træning mellem sessionerne er central, fordi færdighederne dermed bliver forankret i din hverdag.

Forskningen peger på, at KAT har en solid effekt ved rusmiddelproblemer, både alene og i kombination med andre indsatser som medicinsk behandling eller social støtte. En styrke ved KAT er, at effekten ofte holder efter endt forløb, fordi du lærer konkrete strategier, som kan bruges videre frem. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen psykosocial behandling ved afhængighed, hvor KAT er blandt de centrale metoder. Forløb kan desuden tilpasses, hvis der samtidig er angst, depression, ADHD eller andre udfordringer – noget der er almindeligt og kan integreres i KAT-arbejdet.

Sådan hjælper KAT mod triggere, trang og tilbagefald

Første skridt er at identificere triggere – både ydre (steder, mennesker, tidspunkter, penge på lommen) og indre (stress, søvnmangel, svære følelser, bestemte tanker). I KAT kortlægger man “kæden” omkring en episode: udløsende situation, tanker og følelser, kropslige signaler, handlinger og konsekvenser. Når kæden er tydelig, kan man bryde den på flere led: planlægge at undgå bestemte situationer i en periode, ændre fortolkninger (fx fra “jeg kan ikke sige nej” til “jeg kan prøve min 4-trinsplan”), og indføre alternative reaktioner. Et praktisk eksempel: Efter arbejde, når energien er lav og irritationen høj, går man direkte hjem via en ny rute, spiser et mellemmåltid og sender en besked til en støtteperson – alt sammen for at mindske risikoen for impulskøb og brug.

Når trangen melder sig, arbejder KAT med konkrete mestringsværktøjer. “Urge surfing” er en teknik, hvor man rider på bølgen af trang uden at handle på den, typisk suppleret af vejrtrækning, jordingsøvelser og tidsforsinkelse (fx 20-minutters-reglen). Andre strategier er “afledning med intention” (ringe til en ven, gå en kort tur, lave en aftalt opgave), kognitiv omstrukturering af tanker som “det nytter alligevel ikke”, samt handlingskort med en kort, personlig plan: “Hvis jeg mærker trang, så gør jeg A, B, C.” En person i behandling beskrev, at det at have konkrete ord på papiret i lommen gjorde forskellen mellem at handle impulsivt og at få 10 minutters luft, til trangen klingede af.

Tilbagefaldsforebyggelse i KAT handler ikke kun om at undgå brug, men om at bygge en robust hverdag og lære af uundgåelige bump på vejen. Man skelner mellem “slip” (en enkelt episode) og “tilbagefald” (en længerevarende genoptagelse), og arbejder med at reducere skam og “alt-eller-intet”-tænkning, som ellers kan forværre situationen. Konkrete elementer er risikoscenarie-planer (“hvis-så”-planer for fester, lønudbetaling, konflikter), inddragelse af pårørende som støtter, tidlig varsling på adfærdssignaler (fx isolering, søvnforstyrrelser) og opfølgning efter en slip med nysgerrighed frem for selvbebrejdelse. Over tid kobles også livskvalitet ind: meningsfulde aktiviteter, relationer og mål, der styrker alternative belønninger – fordi et rigere hverdagsliv i sig selv reducerer afhængighedens greb.

Kognitiv adfærdsterapi giver ikke en “quick fix”, men et sæt gennemprøvede redskaber, der kan læres, øves og tilpasses den enkeltes liv. Metoden kombinerer håb og handlekraft: du får en forståelig ramme for, hvad der sker, når triggere og trang opstår, og en konkret plan for at navigere dem. Uanset om du er i behandling, er pårørende eller arbejder som fagperson, kan KAT være et stærkt fælles sprog for forandring – hvor små skridt, gentaget over tid, bliver til varige resultater. Hvis du eller en nær står med rusmiddelproblemer, er det modigt og meningsfuldt at række ud; der findes hjælp, og forandring er mulig.


Udgivet

i

,

af

Tags: